Projektchef med fokus på udvikling til Bridge and Tunnel Asset Management

Vi har travlt med mange udfordrende og varierede opgaver inden for Asset Management af primært broer og tunneler i både ind- og udland (eftersyn, reparation, tilsyn, forvaltningssystemer mm.) og søger derfor en dygtig projektchef/projektleder/senioringeniør (minimum 10 års anciennitet).

Arbejdet vil omfatte tilbudsudarbejdelse både på danske og internationale projekter, projektering af reparationsprojekter, udarbejdelse af udbudsmateriale samt fagtilsyn og projektledelsesopgaver primært relateret til broer og tunneler, men også marine konstruktioner så som havne.

Endvidere vil strategisk forretningsudvikling ud fra en faglig vinkel kunne være en væsentlig del af dit arbejde, hvis det er her, dine evner ligger.

Dine ansvarsområder som projektchef
Du vil blive ansvarlig for egne projekter og vil få mulighed for at udvikle et stort netværk internt i Rambøll via vores brede samarbejde med bro-, tunnel- og havnekolleger både nationalt og internationalt.

Du vil via dine interesser og evner selv kunne forme dine fremtidige fokusområder, da vores projekter er meget forskelligartede. 

I det daglige bliver du ansvarlig for, at projekterne gennemføres til den aftalte tid og budget, og du skal sikre, at kunden løbende er orienteret om status og fremdrift på de enkelte opgaver.

Dig og dine kompetencer
Vi forestiller os, at du er civilingeniør med min. 10 års erfaring fra relevante opgaver og har mod på at præge udviklingen og har ambitioner om at udvikle dig yderligere inden for faget. Måske kommer du fra en lignende stilling, men trænger til nye omgivelser og udfordringer.

Endvidere forventer vi, at du 

  • har betydelig projektledelseserfaring fra relevante opgaver
  • har høj faglighed og hurtigt kan danne dig et overblik over den konkrete opgave samtidig med, at du kan arbejde selvstændigt og er i stand til at træffe beslutninger undervejs i projektforløbet.
  • er udadvendt og er i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer med både kunder, leverandører, entreprenører og kolleger.
  • er i stand til at holde flere bolde i luften på samme tid, da vores projekter er mange og forskelligartede.
  • er interesseret i at være med til at oplære yngre kolleger inden for lige præcis dine specialer.

Det er et krav, at du kan skrive og tale dansk på professionelt niveau.

Bliv en del af Bro- og tunnelvedligehold
Du vil blive en del af afdelingen Bro- og tunnelvedligehold, som er en faglig stærk afdeling med ca. 30 ansatte, der i høj grad arbejder på tværs af enhederne i Rambøll inden for alle former for Asset Management af primært eksisterende konstruktioner.
Du vil som projektchef indgå i afdelingsledelsen, herunder være en aktiv part af ressourcekoordineringen, og blive en del af et stærkt team af erfarne og yngre ingeniører, der i tæt dialog med kunder, samarbejdspartnere, andre Rambøll afdelinger og myndigheder gennemfører udfordrende og interessante opgaver inden for primært eftersyns-, reparations- og forstærkningsprojekter samt varetage fagtilsyn og byggeledelse for kunderne i forbindelse med både nyanlæg og reparation af eksisterende konstruktioner.

Opgaverne vil endvidere omfatte større tværfaglige infrastrukturprojekter på tværs af afdelinger og fagområder.

Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede – vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder Morten de la Motte på telefon +45 5161 6241.

Søg stillingen online via linket herunder. Send din ansøgning snarest og senest den 15. februar 2019, da vi ansætter, så snart vi finder den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ostateczny termin 2019-02-15
Miejsce pracy Copenhagen

Ramboll Polska Sp. z o.o.

Ramboll Polska Sp. z o.o.
ul. Bitwy Warszawskiej 1920 r. 7
02-366 Warszawa
KRS: 0000029189 | NIP: 526-02-06-652 | REGON: 002202297
Tel:+48 22 372 0050
Fax:+48 22 372 0080

Mail: rpl-biuro@ramboll.com