Broingeniør til projektering eller projektledelse - Aarhus eller Aalborg

Brænder du efter at blive en del af Danmarks bedst samarbejdende og meget stærke bromiljø, så skal du søge til Rambøll. Vi har vundet en lang række spændende broprojekter og har stærkt brug for flere kompetente medarbejdere til disse og kommende ligeledes yderst spændende projekter. Projekterne dækker både nye broer, anlægskonstruktioner og eksisterende bygværker, herunder eftersyn og reparationsprojekter.

Dine ansvarsområder som broingeniør

Du vil som broingeniør kunne få roller som projekt-, projekterings- eller fagleder, afhængig af dine kompetencer og interesser. Vi har også brug for erfarne projekterende, der selvstændigt eller sammen med gode kolleger i afdelingen og resten af organisationen planlægger, skitserer og detaljerer projekterne. 

Dine ansvarsområder kunne være:

  • Dialog med eksisterende og potentielle kunder om fremtidige opgaver
  • Projekt- og fagledelse
  • Projektering
  • Udbud og udførelse af broprojekter, herunder tilsyn
  • Opgaver omhandlende eftersyn, levetids- og tilstandsvurderinger samt investeringsplaner

Du vil via dine interesser og evner selv kunne være med til at forme dine fremtidige arbejds- og udviklingsområder, da vores projekter er mange og meget forskelligartede.

Dig og dine kompetencer

Du er en struktureret, kompetent og faglig stærk profil og bidrager derigennem til en effektiv og sikker gennemførelse af vores projekter. Du er god til at planlægge og samarbejde og er professionel i din dialog med kunder og interessenter. Du har 3-10 års erfaring med projektering af broer og anlægskonstruktioner eller er nyuddannet og har appetit på en meget stejl indlæringskurve.

Dine nøglekvalifikationer er:

  • Relevant ingeniøruddannelse
  • Erfaring med udbud og udførelse af broer og anlægskonstruktioner
  • Erfaring med de nyeste designværktøjer
  • Gode samarbejdsevner og godt humør trods mange bolde i luften
  • Kan begå dig på dansk og engelsk i både skrift og tale

Bliv en del af Rambølls jyske broafdeling og en del af Rambølls globale bromiljø

Hos Rambøll arbejder vi på mange af de største jyske infrastrukturprojekter, bl.a. ny bane til Aalborg Lufthavn, elektrificering af jernbanen mellem Fredericia og Aalborg, ny midtjysk motorvej og på en lang række mindre men lige så vigtige og fagligt udfordrende projekter. Du bliver en del af afdelingen for Broer og anlægskonstruktioner, der er hjemhørende i Aalborg og Aarhus. Afdelingen består lige nu af 12 stærke kolleger, der arbejder tæt sammen med resten af Rambølls broafdelinger om projekterne. Kulturen er hyggelig og helt uformel, ledelsesfilosofien følger Rambølls værdisæt og kan bedst betegnes som ”frihed under ansvar”.

Vi har i år etableret en ny global organisation, som allerede har sikret os flere spændende projekter internationalt. Der er gode muligheder for at blive en del af disse internationale projekter både ved skrivebordet i Aarhus eller Aalborg, og hvis du har lyst til at rejse ud for at være helt tæt på projekterne.

At arbejde hos Rambøll                                                                  

Betyder at være en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede – vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Om Rambøll

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger Rambøll over 13.500 medarbejdere. Vi har en global tilstedeværelse med en stærk repræsentation i Norden, Storbritannien, Nordamerika, Mellemøsten og Asien-Stillehavsområdet. Med 300 kontorer i 35 lande kombinerer Rambøll lokal erfaring med global viden for at kunne levere inspirerende løsninger, som gør en forskel for kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed. Rambøll arbejder inden for områderne: Byggeri, transport, byudvikling, miljø, vand, energi samt management rådgivning. Læs mere på www.ramboll.dk. Følg os på LinkedIn, Facebook og Twitter.

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder Rasmus Skifter Nyholm +45 5161 7756.

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”Apply for job online”.

Send din ansøgning inden den 20. oktober 2018.

Ostateczny termin 2018-10-20
Miejsce pracy Aarhus

Ramboll Polska Sp. z o.o.

Ramboll Polska Sp. z o.o.
ul. Bitwy Warszawskiej 1920 r. 7
02-366 Warszawa
KRS: 0000029189 | NIP: 526-02-06-652 | REGON: 002202297
Tel: +48 22 372 0050
Fax +48 22 372 0080

Mail: rpl-biuro@ramboll.com